Om RYDBERG FINANS

Kim Rydberg ejer af Rydberg Finans ApS

Jeg hedder Kim Rydberg, og jeg har ca. 40 års erfaring inden for regnskab og lønadministration. Igennem mit arbejdsliv har jeg løbende styrket mine kompetencer i kraft af kurser og ansættelser hos en række små og store virksomheder. Heraf kan nævnes Kammeradvokaten og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer samt virksomheder med fokus på rekruttering og modebranchen. Ansvarsområderne har været mange og dækker hele paletten inden for økonomi og regnskab, lige fra budgettering til udarbejdelse af regnskab samt løn, bogføring og afstemningsopgaver.

I dag driver jeg min egen virksomhed, RYDBERG FINANS, hvor jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med opgaver inden for regnskab og lønadministration.

Som kunde hos mig er du og din virksomhed sikret solid erfaring, faglig viden og ikke mindst grundighed i opgaveløsningen. Jeg arbejder passioneret med mit fag, er detaljeorienteret og har et klart fokus på jeres konkrete behov – og altid til en konkurrencedygtig pris.

Kontakt mig her, hvis vi skal tage en indledende dialog om jeres behov, og hvordan jeg eventuelt kan hjælpe jer, så I kan fokusere på forretningsdelen.